Ingen rutiner og meget få sikre rettesnore

De første tre til fire måneder er for mange de aller hårdeste. Hårde fordi du skal vænne sig til en ny situation som forælder for et lille barn, fordi barnet kræver meget mere end du havde forestillet dig, fordi du er fysisk udmattet efter fødsel og graviditet, fordi hormonerne raser rundt i kroppen, fordi du ikke forstår hvorfor dit barn er så ked af det hele tiden og fordi du føler dig meget alene om dit barn for det virker ikke som om andre rigtig forstår dig.

Selv om du har læst en masse om småbørn eller er pædagog eller bare følte dig sikker på at forældrerollen vil falde dig naturlig, så ændrer din selvsikkerhed sig totalt når du står med et signalstærkt barn. De gode råd i bøgerne virker ikke. Bedsteforældre og venner prøver at kommer med gode råd fordi de kan se at dit barn græder og du føler at de synes du er en dårlig forælder.

Du havde måske en forestilling om at et barn sov i sin barnevogn eller at det ville være hyggeligt at sidde i sofaen og amme, men du har i stedet fået en lille, der slet ikke kan lægges ned hverken i kravlegården, sofaen eller i barnevognen. Hver gang du prøver skriger barnet så det bliver helt blå i hovedet. Amningen bliver hurtigt det rene helvede, hvor den lille nægter at tage brystet selvom han skriger af sult. Når han endelig får fat, så suger han så mælken sprøjter ud og han får det hele i den gale hals og han må slippe brystet for at hoste og så skriger han igen fordi han ikke ville slippe. Som du nok kan høre så er der ikke megen amme-hygge over dette for hverken mor eller barn. Flaskebarnet er ikke meget anderledes. Også her bliver der skreget og suget så mælken sjasker ud over det hele og der bliver også skreget hvis hullet er for lille eller for stort.

Der er ikke ret meget at rette sig efter. Den lille sover godt nogle få dage og dårligt de fleste. Det der fik hende til at falde til ro i går virker ikke i dag. Måske kunne hun ligge alene på sofaen fem minutter i morges, men om eftermiddagen er det den rene katastrofe at forsøge. Måske var hun glad for flasken ved sidste måltid – ved det næste er hun rasende og nægter at drikke af den.

Forslag til måder at skabe rettesnore hvor der ingen er:

•         Lav en kort liste over det der er allervigtigst for dig at få gjort i løbet af dagen/ugen. Det kan være at det betyder meget for dig at der bliver støvsuget en gang hver dag eller at der bliver vasket tøj to gange om ugen. Involver din mand og aftal hvem der gør hvad, så du kan føle dig tilpas.
•         Lav endnu en liste over de ting din ægtefælle og du har allermest brug for at gøre for at pleje jer selv i løbet af ugen. Måske vil du gerne i svømmehallen, Læse et blad helt for dig selv eller han vil ud at løbe. Aftal hvilke dage og hvilke tidspunker I får hver jeres fritid på – Aftal at støtte hinanden i at få det gjort.
•         Brug uret. Baby siger måske ikke til når han skal have mad, før det er for sent og han allerede er ved at køre op i det røde felt, så brug uret til at holde øje med hvornår han måske skal ammes næste gang inden det kører af sporet
•         Brug også uret til at vurdere hvornår han er træt. Det kan nemlig være meget svært at aflæse den lille, så sats i stedet på at han ikke er træt efter 1 time, men måske efter to timer alt efter oplevelser og sidste lurs varighed
•        Giv dig selv en forventning om at der ingen forventninger er, udover de faste aftaler din ægtefælle og du har lavet. På den måde bliver du ikke skuffet når baby vågner efter ti minutter eller når du må aflyse et besøg fordi han tilfældigvis er for overstimuleret den dag

Følg din mavefornemmelse

De signalstærke børn er ikke som børn er flest. De adskiller sig fra andre børn allerede fra fødslen af. Jeg hører ofte forældre fortælle at deres barn helst vil sove på maven eller at de vil sove i mors arme og nægter at ligge for sig selv, når de er helt små.

Mit bedste råd er:

Følg din mavefornemmelse

Det kan næsten ikke understreges nok, for hvis du forsøger at følge de gængse råd fra sundhedsplejersker, bøger og lignende, så vil dit barn reagere negativt og du vil få flere problemer end løsninger.

Rådene fra fagpersoner og familie er mange: Små børn kan lide vuggedøden hvis de sover på maven. De kan ikke vænnes af med at sove i mors arme hvis du har gjort det fra starten af. Småbørn skal have skemad når de er fire måneder (hvis det er bedstemors råd) eller 6 måneder hvis det er sundhedsplejerskens og de nyere bøgers. Små børn må ikke bæres for meget i bæresele og de må ikke ligge med bøjet ryg i slyngen, siger uvidende der udtaler sig om slyngebrug. Man må ikke sove i samme seng som sit barn for så vænner man det til noget forkert og andre siger at man skal sove i samme seng for at barnet får mest tryghed og bliver stimuleret af mors hjerterytme og de må endelig ikke vende udad i bæreselen eller sidde op i barnevognen før de er 4 og 6 måneder. Den 1-årige skal altså lære at hun ikke må kravle i sofaen og den 3-årige skal kunne sidde pænt og spise for ellers får han det aldrig lært.

Der er så mange råd og de seneste år er mange af dem endda blevet modstridende. Jeg tror på at mødre (og engagerede fædre) er udstyret med en fremragende evne til at fornemme hvad der er bedst for netop deres barn. Lyt til historierne i bøgerne og fra fagpersoner og familie, men brug kun det du finder rigtig for dig og dit barn.

Lidt om hvad der virker for denne mor

Et par ord fra en mor til et signalstærkt  barn. Hvad virker for hende?

Mine ideer til overlevelse med en 1 måneders baby lyder således:

Brug en slynge eller køb en slyngevugge (søg på google) - den er GENIAL til at få de små til at sove... find en bamse eller sutteklud som du lader din mælk dryppe på så baby kan få den med i vuggen, så der dufter trygt af dig. Sov med den lille ved siden af dig i sengen (hvis det er et barn der har brug for tæt kontakt).

Ellers virker kraftige vuggebevægelser her - helst med en stofklud eller et lille tæppe svøbt omkring. Jeg er ved at være i supertopform i ben og arme - hehe - Afledning virker også. Et lille klap på ryggen midt i brokkeriet fra baby. En skør lyd hvis baby bliver for højlydt. Et lille hop midt i det hele, mens du går og vugger...

En anden ting der virker er at være sikker på sig selv - hvis bleen er skiftet, der er givet mad og du hat tjekket at intet strammer/generer så er det tid til at sige højt og tydeligt til baby at nu er det altså sovetid... Du må gerne lyde lidt fast i stemmen - baby kan ikke få lov til at bestemme alt selv, for de er simpelthen for små til at kunne beslutte at det er sovetid - det er du som forælder nødt til at lære dem - ligesom du ville gøre med et lidt større barn. Ingen forventer at en to-årig kender sin sengetid, så hvorfor skulle en lille baby? Stol på dig selv. Hvis du er sikker på at baby er træt, så insister på at det er sovetid. Din sikkerhed smitter af på baby som kan falde trygt til ro når mor styrer verden.

Husk at du altid skal være tydelig med hvornår det er nat og hvornår det er dag. Faste rutiner ved aftenstide, som varsler at det er sengetid snart. Dæmpet lys om natten og helst intet bleskift medmindre der er afføring i. tal kun hviskende og virk kedelig :) Rutine kan sagtens være at sidde stille og se tv med dæmpet lys og ro i hjemmet. Faste rutiner er IKKE at holde fast på rutinen selvom barnet bliver ked af det - Faste rutiner der gør barnet trist må ændres. 

Held og lykke

og PS: jeg synes altså at der burde være en gruppe for os som har særligt krævende børn, for det er SÅ hårdt ind imellem.

1 - 1½ år: Inddrag barnet

Det signalstærke barn har en stærk vilje og et stort ønske om at kunne tingene selv. Hvis barnet hele tiden begrænses bliver det ulykkeligt, og forsøger selv at finde udfordringer og så ender vi med et barn der putter alverdens ting i toilettet dagen lang eller klatrer op til den forbudte køkkenskuffe med knivene i hver gang du ser den anden vej. 

Børn vil så gerne samarbejde – De er født til at efterligne de voksne og de større børn, for sådan er de nærmest programmeret fra fødslen – Hvordan skulle de ellers kunne lære så meget på så få år. 

Selv som helt spæde forsøger børn at efterligne mors mundbevægelser og ansigtsudtryk. 

Når barnet er 1 ½ år kan efterligningerne virke irriterende når barnet tager vasketøjet ud af vaskemaskinen lige efter at du har lagt det ind eller smider hele rullen med wc-papir i toilettet, men i virkeligheden er det bare udtryk for at barnet prøver at blive selvstændigt ved at efterligne dig. Barnet har bare ikke lige forstået at vasketøjet skal vaskes inden man tager det ud eller at det ikke er hele toiletrullen der skal i toilettet.

Det signalstærke barn er ofte meget aktivt dagen lang og derfor bliver der efterlignet og afprøvet rigtig mange ting. Sammenholdt med ekstrem viljestyrke, nysgerrighed og vedholdenhed så kan der kun blive en potentiel hysteribombe ud af at begrænse hele tiden. 

Støt i stedet barnet i at blive ældre og deltage i mere på den gode måde. Køb en skammel så barnet kan nå op til håndvasken og selv vaske fingre og børste tænder (med lidt hjælp). Brug en stol i køkkenet så barnet kan stå og være med til madlavningen. Lad barnet smage på madvarerne – også selvom det er rå broccoli eller røget bacon. Lad barnet få et stykke dej at ælte selvom barnet piller det i småstumper og spiser lidt af det. Sørg for at barnet kan nå sin jakke og sine sko, så det selv kan være med til at gøre klar til gåtur. 

Tak barnet for hjælpen når det har taget al vasketøjet ud af maskinen og put det i igen når barnet er gået.

Inddrag barnet i det der skal ske: ”Kom og læg dig her – du skal have ren ble på” eller bed barnet om at hente en ble selv. Forstår det endnu ikke, så tag barnet i hånden og hent bleen sammen med det.

Lær dit barn at åbne sin madkasse selv og vis det hvordan det kan tage sin ble af selv. Giv barnet støvsugerhovedet og lad det støvsuge lidt mens du tager hjørnerne med røret. Fortæl også om det du selv gør.

At inddrage barnet så meget som muligt i dagligdagens gøremål kan forebygge mange hidsighedsanfald og det kan hjælpe barnet så det ikke føler sig betydningsløst men i stedet opbygger et stærkt selvværd, hvor det kan føle sig som en del af familien. 

1-1 ½ år : At finde mening med sengelægningen

Det kan være hårdt at bruge en time eller to hver eneste aften på at lægge barnet i seng. Men husk at det er givet rigtig godt ud. Når barnet bliver ældre vil du få et barn, der glæder sig til at ligge i sin seng og som trygt går til ro på meget selvstændig vis. 

Alle mine børn har fået læst bog og sunget sang hver eneste aften i denne alder og jeg har siddet og strøget dem over ryggen eller holdt dem i hånden til de faldt i søvn. Ved to årsalderen har de to ældste lagt sig til at sove uden at kny og de elsker stadig at komme i seng, fordi de og hele deres krop forbinder sengen med noget særligt rart og trygt. Du kan dog roligt fortsætte boglæsning og sengekantssnakken indtil barnet selv siger stop. I en hektisk hverdag kan dette frirum om aftenen føles som dagens højdepunkt, hvor du føler dig tæt på dine børn og de på dig – Det er kvalitetstid af kaliber.

Mange signalstærke børn er så over-opmærksomme at du ikke kan få mulighed for at sidde med et blad eller en bog ved barnets seng, mens du venter på at det falder i søvn. Barnet er simpelthen for nysgerrigt og vil konstant forsøge at rejse sig for at få fat i bladet eller få din opmærksomhed. 
Ofte virker det bedst at lade som om man selv sover og blidt skubbe barnet lidt væk hvis det forøger at klatre ovenpå dig. Man kan også sidde på en stol med lukkede øjne og siden til barnet – De færreste signalstærke børn kan acceptere at du vender ryggen til – Hør for eksempel en lydbog. Det er guld værd at føle at man får læst lidt selvom det hele er så presset – også selvom man må stoppe og tænde lydbogen halvtreds gange fordi barnet forstyrrer. 
Du kan også have en lille notesblok liggende, så du kan notere lidt ned hvis du kommer i tanke om noget smart til jobbet eller lignende. 
Eller du kan ligge/sidde med lukkede øjne og nyde den ro aftenen bringer. Hold fast i at det giver dig lidt afslapning selvom den lille ’driller’ hele tiden – Du slipper for opvask, tøjvask, støvsugning, job, indkøb, de andre børn og meget andet i disse timer – Prøv at nyde det lidt. 
Du kan også udnytte tiden til at lave små mavebøjninger eller knibeøvelser og dermed få trænet lidt. På den måde kan man gøre timerne med sengelægning lidt meningsfulde trods alt. 

1-1 ½ år - Hverdagen

Det er rigtig svært at være 1-1½ år. Der er meget at forholde sig til: Institution, oplevelse af verden, udvikling af motorik og sprog og ikke mindst er der pludselig rigtig mange ting man ikke må eller kan få lov til. 

Den etårige hører ofte et nej eller ting bliver fjernet fra barnet. Dette er meget frustrerende for et signalstærkt barn – så frustrerende at der kan komme voldsomme vredes- eller afmagtsudbrud, hvor barnet græder vildt og bliver næsten utrøsteligt. 

Nogle forældre skælder ud på deres børn og siger vredt ’nej’, når barnet for tiende gang forsøger at tage saftevandskanden på bordet, men for et følsomt barn er det alt for voldsomt. Den lille kan slet ikke rumme mors vrede afvisning og ej heller den høje lyd som lyder ekstra højt i de følsomme ører og tilmed er barnet slet ikke i stand til at styre sin krop nok til at kunne lade være med at række ud efter kanden, så det vil ikke engang kunne efterkomme mors ønske selvom det gerne ville. I etårsalderen er barnet stadig meget impulsivt reagerende. Ser det en flot kande, så rækker armene helt automatisk ud mod kanden før barnet når at tænke at det er forbudt. Derfor skal man gentage om og om igen – indtil både barnets krop og sind forstår at kanden ikke skal røres.

Jeg anbefaler at man har tre typer af ’nej’. Det er forskelligt hvilke typer af nej man bruger i forskellige familier, for vi har jo alle vores egne værdier og prioriteringer, så nedestående er bare eksempler.

-      

•            Det kraftige nej, hvor man gerne må råbe højt. Dette nej bruges ved farlige situationer, som hvis barnet er på vej ud til vejen eller hvis det griber efter kogekedlen på køkkenbordet eller hvis det kan nå op til gryderne på komfuret. Dette nej bør dog altid efterfølges af en kort og præcis forklaring: ”Gryden er varm; det gør av på fingrene”.

-        

•       Det mellemkraftige nej gælder hverdagsting som ikke er til diskussion. Det er når man siger nej til at barnet tager saftevandskanden eller den fine glasvase hos moster Anna. Men generelt bør disse nej’er begrænses for barnet bliver ’døv’ for det og meget frustreret hvis alt det spændende, altid er et nej. Stil i stedet tingene udenfor barnets rækkevidde og hvis der er ting der ikke kan stilles væk så til byd barnet noget andet og forsøg at undgå at kalde det hele ’nej’. Vil det tage dit glas fra bordet, så sig ”Det er mors glas – Dit glas er her” og ræk barnet en kop med en lille sjat i.  
• 
  
•       Det sidste nej er ikke et rigtigt nej. Det handler om ting som kun er nej nogle gange. Hvis du ikke gider lege mere; ”Ej, nu gider jeg ikke mere – slut” eller hvis du ikke gider at have at barnet moser sin banan inde i hånden; ”Ej se – Du bliver helt snasket på fingrene”.  

Ovenstående gælder selvfølgelig alle børn, men for signalstærke børn er det særligt vigtigt at man ikke har for mange forbudte ting. Barnet bliver alt for frustreret for det har så megen nysgerrighed og vilje med sig at det slet ikke kan rumme så mange afvisninger i løbet af dagen. Du vil opleve at færre nej’er i løbet af dagen vil give et mindre hysterisk og grædende barn og et barn som meget nemmere accepterer når du endelig siger ’nej’. Især hvis du samtidig forklarer kort hvorfor det er et nej.

Signalstærke børn har brug for at føle sig forståede. De har et stort følelsesregister, så det er vigtigt at tale med sit barn, så barnet føler at du oplever verden sammen med det. Barnet forstår måske ikke alt hvad du siger, men det forstår dit tonefald. Sæt derfor ord på barnet skuffelse eller støt det i at komme videre: ”Øv altså at du ikke må, men kom herhen i stedet”. Når barnet skriger højt og ikke vil ind i autostolen, så tal til det i beroligende tonefald. Forklar at I skal besøge onkel Teddy og at barnet nok snart skal komme ud igen, men begynd at forklare før barnet bliver for ulykkeligt. Det kan intet høre når det er midt i et hysterianfald og så må du trøste og vente lidt før du igen forsøger at sætte barnet i bilen.

Lad aldrig barnet være alene når det er hysterisk eller vredt. Hvis du går fra barnet vil det føle at du ikke bryder dig om det når det har disse stærke følelser og som forældre er din fornemste opgave at lade dit barn forstå at du elsker det uanset hvad. Så bliv i nærheden. Lad være med at røre eller fastholde barnet hvis det ikke ønsker det, men bliv tæt ved og stå klar til at trøste så snart barnet kan nås igen. Snak lidt om det der skete; ”Du blev vred fordi du ikke måtte få mors kop”. På den måde lærer du barnet at rumme sine egne følelser og det betyder at barnet senere vil være bedre til at styre følelserne og det er selvsagt ekstremt effektivt når man er meget følsom og udad reagerende.

Hvis du tidligere har brugt nej rigtig meget eller har råbt højt, så kan det tage tid før barnet oplever at tingene har ændret sig. Så hvis du beslutter dig for at ændre dit eget mønster så hold ud – der skal nok komme resultater selvom det ikke sker så hurtigt som du kunne ønske dig.

Husk at de signalstærke børn er kvikke børn, så lad være med at prøve at snyde dem. Du kan formentlig ikke længere lade som om at du drikker vand i din kop, hvis barnet har set dig hælde sodavand i. Du kan heller ikke længere sige at noget gør av hvis det ikke er sandt. Barnet vil prøve sig frem og dets nysgerrighed vil lade det opdage at gryden ikke var varm, lige da du sagde det eller at stikkontakten ikke gjorde av, da man rørte den. Barnet vil ikke tro dig næste gang du siger at noget gør av eller at du siger du har vand i din kop. 

Inddrag barnet

Det signalstærke barn har en stærk vilje og et stort ønske om at kunne tingene selv. Hvis barnet hele tiden begrænses bliver det ulykkeligt, og forsøger selv at finde udfordringer og så ender vi med et barn der putter alverdens ting i toilettet dagen lang eller klatrer op til den forbudte køkkenskuffe med knivene i hver gang du ser den anden vej. Børn vil så gerne samarbejde – De er født til at efterligne de voksne og de større børn, for sådan er de nærmest programmeret fra fødslen – Hvordan skulle de ellers kunne lære så meget på så få år. Selv som helt spæde forsøger børn at efterligne mors mundbevægelser og ansigtsudtryk. Når barnet er 1 ½ år kan efterligningerne virke irriterende når barnet tager vasketøjet ud af vaskemaskinen lige efter at du har lagt det ind eller smider hele rullen med wc-papir i toilettet, men i virkeligheden er det bare udtryk for at barnet prøver at blive selvstændigt ved at efterligne dig. Barnet har bare ikke lige forstået at vasketøjet skal vaskes inden man tager det ud eller at det ikke er hele toiletrullen der skal i toilettet.

Det signalstærke barn er ofte meget aktivt dagen lang og derfor bliver der efterlignet og afprøvet rigtig mange ting. Sammenholdt med ekstrem viljestyrke, nysgerrighed og vedholdenhed så kan der kun blive en potentiel hysteribombe ud af at begrænse hele tiden. Støt i stedet barnet i at blive ældre og deltage i mere på den gode måde. Køb en skammel så barnet kan nå op til håndvasken og selv vaske fingre og børste tænder (med lidt hjælp). Brug en stol i køkkenet så barnet kan stå og være med til madlavningen. Lad barnet smage på madvarerne – også selvom det er rå broccoli eller røget bacon. Lad barnet få et stykke dej at ælte selvom barnet piller det i småstumper og spiser lidt af det. Sørg for at barnet kan nå sin jakke og sine sko, så det selv kan være med til at gøre klar til gåtur. Tak barnet for hjælpen når det har taget al vasketøjet ud af maskinen og put det i igen når barnet er gået.

Inddrag barnet i det der skal ske: ”Kom og læg dig her – du skal have ren ble på” eller bed barnet om at hente en ble selv. Forstår det endnu ikke, så tag barnet i hånden og hent bleen sammen med det.

Lær dit barn at åbne sin madkasse selv og vis det hvordan det kan tage sin ble af selv. Giv barnet støvsugerhovedet og lad det støvsuge lidt mens du tager hjørnerne med røret. Fortæl også om det du selv gør.

At inddrage barnet så meget som muligt i dagligdagens gøremål kan forebygge mange hidsighedsanfald og det kan hjælpe barnet så det ikke føler sig betydningsløst men i stedet opbygger et stærkt selvværd, hvor det kan føle sig som en del af familien. 

Lidt om alle de tanker og følelser der kan røre sig i en forælder til et signalstærkt barn

Hvad er det med de der high need børn... Dengang min ældste var lille for 14 år siden eksisterede begrebet slet ikke. Det var helt nyt da min 8-årige var baby, men han er ikke high need og derfor interesserede jeg mig ikke for den slags. Ja man skal faktisk mærke på egen krop før man begynder at søge viden i ren desperation efter et prædikat at sætte på sig selv og sit barn.
Prædikater er både af det gode og det dårlige. Dårligt fordi man risikerer at sætte sit barn i bås: "Han er high need, så han kan bare ikke lære at ligge i en barnevogn". Det er rigtig rigtig skidt hvis prædikatet giver anledning til at gøre barnet til syndebuk i en sådan form at det hele er barnets skyld: " Han er bare SÅ umulig". Virkeligheden er nemlig at der er tale om et samspil mellem barn og forældre - der findes ikke et umuligt barn. Der findes bare masser af eksempler på forældre-barn samspil som ikke fungerer.
Med et high need barn fungerer samspillet ofte rigtig skidt i starten og nogle gange også senere. I starten fordi barnet er svært at læse og forældrene ikke ved at de har med et anderledes barn at gøre. Forældrene har heller ikke lært at acceptere deres barn og de begrænsninger det medfører at have et high need barn. Derfor er forældrene måske dårlige til samspillet og også særligt sårbare overfor kritik. En bemærkning som: "selvfølgelig er han bange for andre mennesker for I er jo så overbeskyttende", opfattes klart som kritik og kan hurtigt tolkes som om at andre opfatter én som en dårlig forælder der gør sit barn bange. I virkeligheden er man bare en forælder der forsøger at tolke sit barns signaler og forstår at barnet er meget sensitivt og har brug for at være tæt på sine forældre når der er nye ting og mennesker.
Tænk at det kan kritiseres at man prøver at være særligt omsorgsfuld overfor sit barn! Jeg synes faktisk folk er ubehøvlede når de kommer med den slags udmeldinger til nybagte forældre.
Oven i hatten så slås forældrene med skuffelsen og vreden over at deres drøm om at trille med barnevogn, hygge med mødregruppen og bedsteforældrene, gå til babysvømning og rytmik etc. at den drøm blev slået i stykker da de fik et anderledes barn. Forældre til high need børn og alle andre slags anderledes børn har brug for opmuntring og støtte til at se alt det positive ved deres lille ny. De har absolut ikke brug for bedrevidenhed og kritik slynget ud med et bedrevidende smil.

Nå men tilbage til prædikat-tanken. Et prædikat er godt når det giver forældrene tryghed ved at vide at de ikke er alene og ved at de kan lære af andre hvordan de skal tackle den lille ny. Et prædikat giver dig mulighed for at se dit barn i et andet perspektiv a la:" Nå han er sådan fordi han optager alt for megen information fra omverdenen og derfor bliver det hele nemt for voldsomt". Et prædikat giver dig mulighed for at finde andre med samme oplevelser. Dele tanker og følelser, for virkeligheden er at folk som har en almindelig baby simpelthen ikke forstår hvad man gennemgår. Det er bare hårdt at sidde i venteværelset hos kiropraktoren og se de andre små sidde i deres autostol og kigge - Ja du hørte ret - De andre små sidder bare der og kigger...eller ligger endda i liften uden at klage. Imens går man selv rundt med en baby der er ulykkelig fordi han har skreget på hele turen i bilen selvom manden var med som støtte og som fortsat skriger fordi lys og lyde hos kiropraktoren er alt for overvældende. Man føler at alle i venteværelset stirrer på én og man ved at de tænker enten "Sikke da et irriterende barn" eller "sikke da en dårlig mor der ikke kan trøste sit barn".
Man kan også blive skuffet og ulykkelig når man læser i terminsgrupperne at de andre babyer sover om aftenen mens familien ser videofilm. Tænk at få fem minutter med sin familie!!!
Derfor kan man med tiden udvikle en vis arrogance og aggressivitet overfor andre som kommer med udtalelser eller som bare tillader sig at have et helt almindeligt barn og ikke er konstant lykkelig over det. Man kan komme til at tænke tanker som: "De ved ikke hvordan det er at have en baby" eller "Jeg er alene i verden - ingen forstår mig og mit barn". Er man tilmed så uheldig at manden, sundhedsplejersken og lægen heller ikke forstår, så er man helt fortabt.
Intet er for øvrigt mere ødelæggende end sundhedsplejersken der bare siger: "ja sådan er det jo at have småbørn", når man klager sin nød. Total underkendelse af forældrenes følelser!!! En sundhedsplejerske bør holde sine meninger for sig selv og være lyttende og støttende - Intet andet! gode råd gives kun hvis forældrene direkte beder om det! Og desuden så bør fagpersoner være i stand til at indrømme når de ser eller hører at barnet er anderledes. Hverken sundhedsplejersker eller læger ved noget om børnepsykologi, men foregiver desværre ofte at vide det til stor skade for et forældrepar med et anderledes barn :(
Min sundhedsplejerske valgte ved første high need barn at sige : "ja det er hårdt, men du klarer det jo fint - jeg tror slet ikke du har en fødselsdepression" - En måned siden blev jeg indlagt efter 3 døgn uden søvn.
Sundhedsplejersken ved andet high need barn valgte at sige: "Ja hun ser da også frygtelig forpint ud - hun må have ondt et eller andet sted". Vi forældre var dybt ulykkelige bagefter og rakkede forvildede rundt til alskens undersøgelser med den lille, som i forvejen ikke tålte stimuli af den slags og vi skammede os forfærdeligt fordi vi troede at vi havde tolket vores barn forkert.

Nu tænker I sikkert: "hvordan kan jeg sidde og skrive det her når jeg påstår at have sådan en umulig baby". Tja hvad I jo ikke kan se er at jeg undervejs har ammet to gange, vugget i armene tre gange, skubbet slyngevuggen fem og sunget sang 3, men jeg er lykkelig fordi det er lykkedes mig at holde den lille sovende i en hel time - juhuuuuuuuuuuuuuu!!!!! Netop nu sidder jeg med baby på den ene arm og skriver med den anden og det går langsomt, men fremad.

Dit signalstærke barn er ikke dårligt barn

Man kan hurtigt komme til at tænke at det signalstærke barn er et besværligt, umuligt, irriterende, overaktivt, grænseafprøvende barn. Ikke sjældent hører man forældre til signalstærke børn sige: ”Han er altså så irriterende”, ”Hun græder lige meget hvad jeg gør, så det kan nærmest være lige meget alt sammen”, ”Han må da kunne forstå at jeg ikke kan bære ham hele tiden”.

Det er rigtig rigtig hårdt at være forælder til et signalstærkt barn og det er klart at man kommer til at synes det hele er for meget en gang imellem. Men lad mig understrege med det samme: Jeg mener ikke at børn kan være født irriterende eller vanskelige – Børn er født forskellige ligesom deres forældre er forskellige. Når man får et signalstærkt barn er det tid til at få nye forestillinger om hvordan børn er eller ikke er, og det er tid til at lære en ny måde at være forælder på.

Under graviditeten gør alle kommende forældre sig en række forestillinger om hvordan det vil blive at være forældre. Det gør det ikke bedre at der allerede er større børn i familien. Faktisk kan det forværre situationen, fordi man synes man så kender det hele og overraskelsen kan blive så meget desto større når det nye barn ikke er som børn er flest. De fleste glemmer desuden hurtigt hvor hårdt det er at have en lille ny og får man et signalstærkt barn kan man komme til at sammenligne barnet med sine søskende og gøre barnet til en syndebuk, der hele tiden får at vide at det er mere besværligt end de andre var. Selvom barnet er så lille at det ikke forstår dine ord, så kan det mærke dine følelser for det og du påvirker også dig selv og resten af familien når du siger negative ting om den lille. Det kan gå hen og blive en selvopfyldende profeti, hvor man glemmer at se barnets positive sider.

Man kan blive så forfærdelig skuffet, når forestillingerne om forældreskabet ikke lever op til forventningerne. Når barnet bare græder som pisket hvis tante Olga prøver at holde det. Eller når man ikke kan dele barnets smil med nogen fordi det kun ser surt og tvært ud når damen i Netto prøver at smile til det. Drømmen om at gå sammen som forældre langs skovstien med et sovende barn i barnevognen er forsvundet efter utallige forsøg, hvor turen hver gang er endt i frustrerede skænderier og sorg over at drømmen brast. Ryggen gør mere og mere ondt for barnet bliver tungere og tungere. Man kan så hurtigt komme til at blive vred på det lille barn, som kommer her og ødelægger alt og bare ikke gør andet end at brokke sig og kræve mere hele tiden. Og det er helt ok at blive vred over de tabte forestillinger, så længe man ikke lader det gå ud over barnet. Det er helt ok at tænke dårligt om den lille når sengelægningen har varet 3 timer, så længe man sørger for at arbejde på at vende tankerne igen, så man ikke fastholder sig selv i en forestilling om at det er et dårligt barn man har. Der kommer mere om hvordan man får de positive tanker frem senere i bogen.

Sensitive børn har meget at byde på. De tænker mere over verden og de er mere dybsindige end de fleste. De sensitive børn vokser op og bliver følsomme, givende mennesker, der ønsker det bedste for alle og er villige til at gå langt for at vedligeholde venskaber, familiebånd og deres følsomhed gør ofte at de tænker over hvordan de kan være med til at gøre verden til et bedre sted. Hvis du virkelig lytter til dit følsomme barn så vil du opdage en særlig form for interesse for de store ting i livet. Det kan være fantastisk spændende at lytte til et særligt sensitivt barn. De har meget at give af hvis de er trygge ved det. De signalstærke børn har alt det samme, men de har en ekstra dimension der giver dem et helt særligt gåpåmod og en massiv styrke og vedholdenhed, som gør at de kan komme utrolig langt med deres fantasier og drømme. De kan nå stjernerne hvis de vil og det er da en egenskab de fleste kun kan beundre, så lad dit barn være den det er. Det er ikke et irriterende, eller forkælet barn. Det skal ikke ’knækkes’, ’lære at indordne sig’ eller ’blive som de andre børn’. Dit signalstærke barn er lige præcis som det er født til at være. 

Det er et intenst, sundt, følsomt og stærkt barn der ved hvad det vil 

og er villig til at kæmpe for det.   

Derfor vil din kamp, mens barnet er lille ikke være spildt. Du vil få det hele tusindfold igen, når du oplever dit barn folde sig ud og mestre livet på imponerende vis. Det bliver ikke ved med at være hårdt – Alt bliver godt og en dag vil du stå og tænke tilbage på den første tid med dit signalstærke barn med et smil på læben og du vil være så stolt af dig selv fordi du har klaret noget der var helt umenneskeligt hårdt. Og alle klarer det – der er slet ingen vej udenom.  

Det er en gave at få mulighed for at se på sig selv og sin familie med nye øjne. Det er så hårdt mens det er værst, men bagefter – Når I er kommet ud på den anden side – Så kan I helt sikkert se hvor meget I har lært om hinanden og om jer selv og om de mennesker der lever i jeres nærhed. I vil blive bedre til at omstille jer, at være reflekterende, at kunne overskue ting, at stå sammen, at vide hvad I vil og ikke vil og se alle de små positive ting i livet og allervigtigst: I vil aldrig nogensinde kunne se hverdagens problemer som noget særligt, for I har klaret det der var meget værre. Livet bliver altså mere intenst, dybt og værdifuldt.

Afgræsning fra andre børnetyper med lignende træk

Særligt sensitive børn generelt

Cirka 20% af befolkningen er særligt sensitive. Sensitivitet findes i mange grader og på mange forskellige områder. Man kan være sensitiv på forskellige områder. Herunder lyd, synsindtryk, følelsesindtryk, fysisk berøring, smagssans og interpersonelle forhold. Der er mennesker som er særligt sensitive på alle områder og det kan være meget belastende at blive så påvirket af sig selv og sine omgivelser hele tiden.

Sensitivitet er ikke noget man vokser sig fra. Det er et medfødt træk – En slags temperament der ofte er gået i arv. Man er sensitiv hele livet, og man kan lære at acceptere og leve med sin sensitivitet, så den bliver en styrke fremfor en gene.

Sensitive børn er som alle andre børn meget forskellige. Nogle er udadreagerende – andre indadreagerende – Nogle har stort temperament – andre er mere tålmodige. Men fælles for sensitive børn er at de tænker meget over tingene og bliver meget påvirkede af deres omgivelser. De kan have mareridt eller endda lide af søvnterror hvor barnet kaster sig rundt i sengen i søvne. Barnet kan være meget småtspisende eller kræsent eller det kan have svært ved de sociale relationer. Barnet har måske let til gråd eller til pludselig voldsomme følelsesudbrud der virker ulogiske. Sensitive børn har et særligt stort behov for at blive talt med og for at blive forstået.

I institutionerne og skolerne får man ofte at vide at det sensitive barn ikke deltager nok eller virker fraværende og dagdrømmer. Mange fagpersoner forsøger at ’lave om’ på barnet så det passer bedre ind i institutionslivet. Ofte får det en negativ effekt hvor barnet lukker sig inde i sig selv og bliver skrøbeligt og usikkert.

Sensitive børn kan have gavn af rådene i denne bog, men forældre til sensitive børn kan måske ikke genkende alle historierne og følelserne som beskrives her ligesom de sensitive børn ikke nødvendigvis følger samme udviklingstrin som de signalstærke. 

Signalstærke børn er sensitive børn med ekstra udfordringer oveni.

  

Højt begavede børn

Særligt begavede børn er typisk også meget sensitive. Derfor vil de have mange lighedstræk med de signalstærke og særligt sensitive børn. Extroverte højt begavede kan ligne signalstærke børn rigtig meget og da deres perceptionsapparat netop fungerer på et særligt hastigt niveau kan de nemt blive overstimulerede og utilfredse, idet de forstår at der er mange muligheder, som deres fysiske formåen endnu ikke tillader dem. Man kan sige at forældre til højt begavede extroverte børn har tre udfordringer: Sensitivitet, for tidligt forståelsesapparat og udadreagerende reaktionsmønster.

Et højt begavet barn er typisk 3 måneder eller mere forud for sine jævnaldrende rent forståelsesmæssigt, sprogligt og motorisk – Ikke nødvendigvis på alle områder dog. Meget ofte er børnenes evne til at håndtere egne følelser ikke aldersvarende og de kan håbløst bagud på dette område.

Den nemmeste måde at skelne mellem et signalstærkt barn og et extrovert højt begavet barn er ved at se på barnets milepæle sammenlignet med jævnaldrende. Det skal dog understreges at signalstærke børn meget ofte er lidt fremmelige rent motorisk, idet de er så utålmodige, nysgerrige og aktive og dermed får prøvet flere ting af tidligt. De højt begavede er dog mere konsistent fremmelige og mere markante.

Et extrovert højt begavet barn kan have glæde af rådene i denne bog, men man må som forælder til dette barn være opmærksom på at der er en ekstra dimension, som handler om stimuli. Højt begavede børn kan blive ulykkelige hvis der er for lidt udfordringer og der vil derfor også være særlige overvejelser man må gøre sig omkring vuggestue og/eller dagpleje, samt dagligdagens opbygning.

For tidligt fødte børn

Når et barn er født for tidligt så er det næsten altid særligt sensitivt på en lang række områder. Årsagen er at barnets nervesystem ikke er klart til at optage den mængde informationer omverdenen byder på. Selv børn der er født kun fire uger før termin kan have symptomer på at være for tidlig født.

For tidligt fødte børn har derfor brug for særlig megen afskærmning, nærkontakt og tryghed i de første måneder eller endog år af deres liv og mange af deres reaktioner kan ligne de som signalstærke børn har. En del af rådene i denne bog kan da også med fordel bruges til disse børn, men man må gøre sig klart at for tidligt fødte ikke er signalstærke børn – De vokser sig fra en del af symptomerne eller kan udvikle andre symptomer på sigt, som ikke ligner de signalstærke børns.

Dermed ikke sagt at et for tidligt født barn ikke kan være signalstærkt. Den bedste måde at finde ud af om barnet er signalstærkt er ved at se om barnet på sigt gennemgår nogenlunde samme udviklingstrin som det signalstærke barn.

Børn med sanseintegrationsforstyrrelser

Sanseintegrationsforstyrrelser er gennemgribende forstyrrelser i barnets sanseapparat. Børnene er motorisk usikre på deres krop og de er frustrerede fordi de ikke kan opfatte omverdenen i overensstemmelse med omverdenens faktiske form. Det vil sige at

Børnene kan som helt små have nogle reaktioner, der ligner de signalstærke børns men når de begynde at tumle omkring vil man kunne se at de har svært ved at bruge deres krop optimalt og de vil have svært ved at lære af erfaringer fordi kroppens reaktioner ikke passer til barnets ønskede bevægelser. Barnet har brug for professionel hjælp til at lære sin krop at kende og til at forstå afgrænsningerne mellem omverden og

Tidligt skadede børn eller børn med meget usikre forældre

Jeg må nævne denne kategori af børn, idet deres reaktioner kan minde om signalstærke børns. Et barn hvis forældre er meget usikre på forældrerollen bliver selv usikkert på hvad der forventes af det og hvordan det bedste kan samarbejde med sine forældre. Derfor kan et sådant barn være meget utrygt og smågrædende og afhængig af sine forældre, hvilket kan vise sig som klyngende adfærd eller ved gråd og stagnation i og efter uvante situationer. Hvis du er i tvivl om hvorvidt dit barn reagerer på din usikkerhed som forælder, så bør du kontakte din sundhedsplejerske eller ringe til den åbne rådgivning ved kommunens socialrådgivere, så du kan få afklaret din situation og få nogle redskaber til at skabe mindre utryghed for dig og din familie.

Det skal dog siges at alle forældre til signalstærke børn i perioder tvivler på sig selv og deres forældreevne, så bliv ikke bekymret når du læser dette – Det er kun i sjældne tilfælde at din usikkerhed som forælder er så voldsom at den påvirker barnet i så stor grad. 

Fysiske sygdomme    

Refluks:

Ved mavesyrerefluks kommer mavesyre og mad op i spiserøret. Vi kender det næsten alle som sure opstød og halsbrand. Hos nogle babyer er der tendens til at dette sker meget ofte og derfor kan det svie og brænde op gennem spiserøret og i slemme tilfælde danne blærer og sår, som er meget smertefulde. Et barn med refluks vil derfor være meget ulykkeligt og brokke sig meget ofte eller græde når det er værst.

Når barnet ligger ned glider mad og syre endnu nemmere op i spiserøret og derfor kan barnet være mest ked af det når det ligger.

Symptomerne på refluks er ikke særlig tydelige, men ofte gylper barnet meget og virker ulykkeligt. Nogle børn tager ikke nok på i vægt eller vægrer sig ved at spise. Ved mistanke om refluks bør man tale med sin læge

.

Væske i mellemøret:

Væsken kan samle sig i øregangen efter en mellemørebetændelse eller en forkølelse. Har barnet væske i mellemøret kan det gøre ondt at ligge ned, da væsken så presser på det indre øre. Barnet hører ikke så godt og reagerer måske ikke på lyde som det plejer. Barnet kan også være pylret og irritabelt fordi væsken generer. Hvis barnet græder når man lægger det ned eller vågner meget ofte, så bør man altid få ørerne tjekket hos en ørelæge. Den praktiserende læge kan ikke se væsken med de almindelige apparater, så tag altid hen hos en autoriseret ørelæge. 

Hvad kendetegner et signalstærkt barn

Hvad er et signalstærkt barn? Alle forældre oplever bekymringer og usikkerhed når de står med deres lille ny i armene. Alle ønsker at gøre det så godt som overhovedet muligt, så deres lille barn kan vokse op og få et godt liv. Det er altid en udfordring at blive forældre - også selvom man har prøvet det før. Alle børn er forskellige og giver deres forældre hver deres opgaver at lære. 

Hvis man bliver forældre til et signalstærkt barn så bliver udfordringerne væsentlig større og derfor kan det være utrolig hårdt. Man kan blive meget i tvivl om sine egne evner som forældre og man kan blive i tvivl om der er noget galt med den lille. 

Første skridt til en god dagligdag og til at kunne slippe bekymringerne med et signalstærkt barn er at vide at det er sådan et barn man står med i sine arme, så her følger en række kendetegn der gælder mange af børnene. Der er taget udgangspunkt i de allermindste fordi det ofte er mest tydeligt her, så hvis I sidder med et ældre barn, så prøve at huske tilbage på den første tid I havde sammen: 

Barnet er intenst

Signalstærke børn kan ofte spottes allerede fra fødslen af. De græder højt eller ofte og stopper ikke uden videre igen, de spiser voldsomt og hurtigt, er meget bestemte i forhold til hvem de vil holdes af og ofte er det kun mor der dur. Der er mange ting de ikke bryder sig om og de brokker sig over det hele.

De er ofte spændte i hele kroppen og vifter vildt med arme og ben allerede fra fødslen. De er hele tiden oppe i et højt gear og bliver derfor hurtigt overstimulerede og trætte. Selv om de ligger stille lidt i dine arme, så følger de alt med blikket og evner ikke selv at falde til ro.

Spiser meget ofte
Et signalstærkt barn vil gerne ammes ofte og i perioder konstant hænge ved brystet. Det er ikke usædvanligt at barnet de første 3-4 måneder eller mere, vil ammes hver time. De signalstærke børn forsøger at finde ro og tryghed ved amningen – men ofte er de alt for voldsomme og mælken kommer i den gale hals eller barnet sluger for meget luft eller kan slet ikke samle sig om at tage fat om brystet og skriger i stedet voldsomt i frustration.
Barnet kan ikke koncentrerer sig om at spise og får slet ikke nok ved de enkelte måltider – Derfor er hun sulten igen kort tid efter. Ved besøg vil hun typisk amme konstant fordi det hele er så overvældende.

Insisterende
Det signalstærke barn er meget insisterende og tydeligt. Der er ingen tålmodighed overhovedet og barnet bliver hysterisk ulykkeligt på et splitsekund hvis du ikke straks regner ud hvad der ønskes. Forældre til disse børn lærer hurtigt at det ikke kan betale sig at trække tiden ud – Han giver ikke op før du har fundet ud af hvad han vil – og det er ofte han vil noget og ikke altid han selv ved hvad han vil…

Brokkende
Et signalstærkt barn er næsten konstant utilfreds. Der er altid noget hun vil som hun ikke kan. Der er altid noget som generer lidt. Det være sig tøjmærker, lyde, lyset, gæsterne eller det at ligge alene. Det er som om dette barn mærker og oplever alt meget kraftigere end andre børn og derfor er hun næsten altid brokkende – på nær når hun lige i stedet er helt ekstatisk lykkeligt.

Vil bæres konstant
Du kan ikke ligge ham ned de første mange måneder af hans liv. Barnevogne og senge kan derfor være helt udelukkede og der bliver ingen hyggelige ture igennem byen med en sovende baby i barnevognen. Han vil være tæt på dig hele tiden. Meget tæt. En slynge eller bæresele bliver næsten uundværlig. Nogle signalstærke børn er så følsomme at de ikke kan holde ud at blive rørt selvom deres behov for at være tæt på er enormt. Det er særligt vanskeligt hvis man står med sådan et barn og man må da ofte ty til en bæresele hvor barnet kan sidde udadvendt så det er tæt på, uden at blive holdt om.

Ingen rutiner
Der er intet at rette sig efter når man har sådan et barn. Især er det første år meget foranderligt og hektisk. Han ændrer mening ofte og der er ingen faste holdepunkter. Det der virkede i går virker ikke i dag. Det kræver nogle meget fleksible forældre.

Hypersensitiv
Han oplever alting meget kraftigt. Alle sanser er på overarbejde. Også det følelsesmæssige. Han bliver derfor nemt overstimuleret og bliver overgearet eller ked af det. Nogle signalstærke babyer kan ikke holde til et besøg af sundhedsplejersken uden flere timers gråd bagefter.

Det signalstærke barn er et særligt sensitivt barn med et særligt kraftigt temperament. Der skrives en del om sensitivitet i denne bog, men for mere uddybende forståelse kan det anbefales at læse noget af den udmærkede litteratur der er på området om dette.

Total udmattelse
Det signalstærke barn har ingen forståelse for at du er træt , har brug for mad eller noget som helst andet. Hun bliver bare ved og ved med at trække på dig og din energi. Det skyldes at barnet selv har så svært ved at rumme verden og sine egne følelser – Aldrig har barnet ro og derfor får du det heller ikke – Hverken nat eller dag.

Bogens forside :)

Signalstærke Børn

Indhold

Om denne bog

Forord

Hvad kendetegner et signalstærkt barn?

- Kendetegn

- Afgrænsning fra andre typer af børn med lignende træk

- Dit signalstærke barn er ikke dårligt barn

- Du er ikke en dårlig forælder

De første 3 måneder – Usikkerhed og kaos

- Ingen rutiner og meget få sikre rettesnore

- At støtte det signalstærke barn

- Mor er den eneste der dur

- Slynge

- Kolik?

- Amning

- Søvn

- Kritik fra omverdenen

- Jalousi og ensomhed

- Mødet med sundhedsplejersken

4. til 7. måned – Ensomhed og spirende rutiner

- Accepten begynder

- Hvordan støtter jeg (tandbørstning, indlæring af nyt)

- Barnevognen bliver aktuel

- Rutinerne kan introduceres

- Maden introduceres

- Strygemassage

- Søvn

- Når ensomheden bliver for meget

8. til 12. måned – Aktivitet og socialisering

- Hvordan støtter jeg

- Hvad skal vi lave?

- Stress og udbrændthed – Når grænsen er nået

- At respektere barnets grænser

- Pasning

- Søvn

1 – 1½ år – Ud i livet

- Hvilken institutionstype?

- Kontakt pladsanvisningen

- Start i institution

- Hvordan støtter jeg

- Søvn

Det signalstærke førskolebarn

- Hvad kendetegner denne periode

- Hvordan støtter jeg

- Søvn

De første skoleår

- Hvad kendetegner denne periode

- Hvordan støtter jeg

- Søvn

Den signalstærke teenager

- Hvad kendetegner denne periode

- Hvordan støtter jeg

- Søvn

Forældre og kærester

- Er du eller din partner selv signalstærk eller særligt sensitiv?

Søskende

At være søster eller bror til et signalstærkt barn

Søvn som udfordring

- Hvorfor sover det signalstærke barn uroligt?

- Tjekliste før du begynder at opfatte dit barn som dårligt sovende

- Suttekluden

- Rutiner

- Natteamning

- Sove sammen

- Sove ude

- Når barnet ikke kan falde i søvn

- Når der er mange opvågninger

- Middagsluren

- Hvad sker der i os når vi ikke får søvn nok?

At bede om hjælp

- Sundhedsplejerske og læge

- PPR og fysioterapueten

- Familie og venner

- At ansætte en barnepige

- Din partner

- Hjælpemidler (kugledyne kræver tilvænning)

Kilder