Bloggen er blevet til både en bog og en hjemmeside

Hvis du vil vide mere om de signalstærke børn, så er mine og andres erfaringer blevet samlet på børnenes egen hjemmeside www.signalstærk.dk, hvor der vil være rigtige artikler.

Held og lykke derude med disse larmene, krævende, drænende og alligevel så sprudlende og glædesstrålende og fantastiske små væsener vi har fået ind i vores liv.

På sigt giver det hele mening - ingen bliver så stærk, selvreflekterende og stolt over sig selv, som den mor (eller far) der har klaret sig gennem den hårde tid med et signalstærkt barn. Kun få opnår så nært og stærkt et bånd til deres børn, og de færreste andre børn formår at blive så sikre og kreative mennesker, som disse når de vokser op.

Hilsener her fra

Overstimulering hos de mindste

De signalstærke børn bliver meget nemt overstimulerede. Når barnet er overstimuleret betyder det at barnet har fået så mange indtryk fra omverdenen eller sig selv at nervesystemet ikke kan nå at sortere i oplevelserne. Overstimulering vil være et opmærksomhedspunkt resten at det signalstærke barns liv, men i de første måneder vil det være sværest at finde den rette balance mellem stimuli og overstimulering fordi nervesystemet endnu er så umodent og fordi baby ikke har fået nogen værktøjer til at håndtere sin overstimulering med. Værktøjerne skal du give dit barn gennem de næste mange år af barnets liv, men de første og vigtigste værktøjer er at kunne berolige sig selv og at sige fra.

Baby kan allerede sige lidt fra ved at vise tegn på overstimulering. Det er op til dig som forælder at være opmærksom på tegnene og hjælpe baby med at finde ro. 

Tegn på at dit spædbarn er overstimuleret:

·        Barnet græder voldsomt og kan ikke trøstes

·        Barnet pjevser og klynker uden nogen tydelig årsag

·        Barnet forsøger at dreje hovedet væk fra legetøj, lyde eller dig

·        Barnet spræller vildt med arme og ben uden at grunden er en tydelig interesse for noget

·        Barnet krummer sig sammen og bliver meget anspændt

·        Barnet kan ikke finde ud af at amme/tage flasken

·        Barnet kan ikke falde i søvn

Metoder til at hjælpe barnet med at finde ro:

·        Din ro smitter af på barnet, så forsøg at være rolig og give indtryk af at du har styr på det selvom du måske ikke føler det sådan inden i. Hvis du er meget urolig selv så lad far komme på banen.

·        Vend barnet ind mod dig selv og bær rundt med vuggende bevægelser

·        Brug evt. en stofklud til at lægge over barnets hovede så lys og farver dæmpes.

·        Læg mærke til hvornår dit barn viser tegn på overstimulering og prøv at undgå for meget af det samme. Det kan være at dit barn reagerer på lyde, farver eller bevægelser.

·        Fjern barnet fra det der skaber uro – Hvis du er på besøg, så gå ind i et stille rum eller ud i naturen med barnet, og dæmp lyset.

·        Lad være med at prøve at få dit barn til at sove. Barnet kan først falde i søvn når det er beroliget.

·        Husk at hvis dit barn er meget overstimuleret så kan det tage 20 minutter eller mere før barnet falder til ro igen.

·        Tal til dit barn med beroligende stemme eller syng en velkendt sang.

·        Kraftige vuggebevægelser. Du kan med fordel gå rundt med dybe knæbøjninger. Op/ned–bevægelsen virker ofte bedre end frem og tilbage. Derfor virker rigtige vugger sjældent.

·        Tæt kontakt til dig – gerne hud mod hud.

·        Opretholdt stilling, hvor barnets hoved ligger på din skulder, fremfor at barnet ligger ned i dine arme

·        Sidde på sengekanten og skubbe med fødderne på gulvet, så du får en op/ned-bevægelse

Forslag til at undgå overstimulering:

·        Lad være med at lade andre holde dit barn. De fleste signalstærke babyer bliver meget overstimulerede af at være hos andre end mor og far.

·        Vend dit barn med ansigtet ind mod dig selv (hvis barnet vil), så familie og venner ikke hele tiden kontakter barnet

·        Slyngevuggen og slyngen kan skærme barnet for synsoplevelser samtidig med at barnet kan vugges

·        Fortæl familie og venner at dit barn nemt bliver overstimuleret, og at de kan hjælpe ved at tale lavt og lade være med at røre barnet

·        Tal selv lavt/dæmpet når du snakker med dit barn

·        Løft dit barn stille og roligt op. Pludselige bevægelser kan skabe uro

·        Nogle signalstærke babyer reagerer kraftigt på farver. Forsøg at undgå billeder og vilde farver på sengen eller i barnevognen eller i det rum hvor du prøver at berolige.

·        Lad være med at have for meget legetøj omkring barnet

·        Hvis du er på besøg med dit barn, kan du lægge en stofble hen over bæreselen eller slyngen så barnet skærmes mod bevægelser, lys og mennesker der skal kigge ned hele tiden.

·        Brug svøb til dit barn, så barnet ikke bliver overstimuleret af sine egne bevægelser. Hvis barnet ikke kan lide svøbet så prøv at lave et løst svøb omkring barnet, hvor det kan bevæge sig lidt indeni

·        Prøv at amme/give flaske lige inden du tror dit barn bliver for sultent

·        Reager med det samme når dit barn græder eller kalder, så det ikke når at geare op

·        Klip mærker i tøjet af så de ikke kradser og prøv at undgå syntetisk tøj der kan irritere

·        Dæmp lyset – især når der skal slappes af eller soves

·        Lad være med at bruge kraftigt duftende vaskemiddel, ryge eller på anden måde skabe dårlige lugte omkring den lille – især der hvor der skal soves

·        Forsøg at virke sikker på dig selv – Den lille har brug for at de voksne ved hvordan verden skal være, for barnet oplever det hele som et stort kaos i denne første tid

·        Lad endelig være med at afprøve en masse på kort tid. Husk at barnet er længe om at omstille sig og opdage at det godt kan slappe af – det tager mindst 20 minutter hvis barnet er meget stresset.

·        Lad være med at introducere for meget nyt på en gang. Ny sofa i stuen, besøg af familien og overgang til egen seng kan nemt være for meget

·        Mange signalstærke babyer er berøringssensitive, så lad være med at nusse og røre for meget. Barnet kan have svært ved at slappe af med det. Tag i stedet rigtig fat om underben, arm eller hånd hvis barnet kan lide det.

Desværre kommer mange af børnenes reaktioner på overstimulering først efter at I er kommet hjem eller efter at gæsterne er gået. Derfor kan det være særligt svært at vurdere hvad der gør barnet overstimuleret.

Ingen rutiner og meget få sikre rettesnore

De første tre til fire måneder er for mange de aller hårdeste. Hårde fordi du skal vænne sig til en ny situation som forælder for et lille barn, fordi barnet kræver meget mere end du havde forestillet dig, fordi du er fysisk udmattet efter fødsel og graviditet, fordi hormonerne raser rundt i kroppen, fordi du ikke forstår hvorfor dit barn er så ked af det hele tiden og fordi du føler dig meget alene om dit barn for det virker ikke som om andre rigtig forstår dig.

Selv om du har læst en masse om småbørn eller er pædagog eller bare følte dig sikker på at forældrerollen vil falde dig naturlig, så ændrer din selvsikkerhed sig totalt når du står med et signalstærkt barn. De gode råd i bøgerne virker ikke. Bedsteforældre og venner prøver at kommer med gode råd fordi de kan se at dit barn græder og du føler at de synes du er en dårlig forælder.

Du havde måske en forestilling om at et barn sov i sin barnevogn eller at det ville være hyggeligt at sidde i sofaen og amme, men du har i stedet fået en lille, der slet ikke kan lægges ned hverken i kravlegården, sofaen eller i barnevognen. Hver gang du prøver skriger barnet så det bliver helt blå i hovedet. Amningen bliver hurtigt det rene helvede, hvor den lille nægter at tage brystet selvom han skriger af sult. Når han endelig får fat, så suger han så mælken sprøjter ud og han får det hele i den gale hals og han må slippe brystet for at hoste og så skriger han igen fordi han ikke ville slippe. Som du nok kan høre så er der ikke megen amme-hygge over dette for hverken mor eller barn. Flaskebarnet er ikke meget anderledes. Også her bliver der skreget og suget så mælken sjasker ud over det hele og der bliver også skreget hvis hullet er for lille eller for stort.

Der er ikke ret meget at rette sig efter. Den lille sover godt nogle få dage og dårligt de fleste. Det der fik hende til at falde til ro i går virker ikke i dag. Måske kunne hun ligge alene på sofaen fem minutter i morges, men om eftermiddagen er det den rene katastrofe at forsøge. Måske var hun glad for flasken ved sidste måltid – ved det næste er hun rasende og nægter at drikke af den.

Forslag til måder at skabe rettesnore hvor der ingen er:

•         Lav en kort liste over det der er allervigtigst for dig at få gjort i løbet af dagen/ugen. Det kan være at det betyder meget for dig at der bliver støvsuget en gang hver dag eller at der bliver vasket tøj to gange om ugen. Involver din mand og aftal hvem der gør hvad, så du kan føle dig tilpas.
•         Lav endnu en liste over de ting din ægtefælle og du har allermest brug for at gøre for at pleje jer selv i løbet af ugen. Måske vil du gerne i svømmehallen, Læse et blad helt for dig selv eller han vil ud at løbe. Aftal hvilke dage og hvilke tidspunker I får hver jeres fritid på – Aftal at støtte hinanden i at få det gjort.
•         Brug uret. Baby siger måske ikke til når han skal have mad, før det er for sent og han allerede er ved at køre op i det røde felt, så brug uret til at holde øje med hvornår han måske skal ammes næste gang inden det kører af sporet
•         Brug også uret til at vurdere hvornår han er træt. Det kan nemlig være meget svært at aflæse den lille, så sats i stedet på at han ikke er træt efter 1 time, men måske efter to timer alt efter oplevelser og sidste lurs varighed
•        Giv dig selv en forventning om at der ingen forventninger er, udover de faste aftaler din ægtefælle og du har lavet. På den måde bliver du ikke skuffet når baby vågner efter ti minutter eller når du må aflyse et besøg fordi han tilfældigvis er for overstimuleret den dag

Følg din mavefornemmelse

De signalstærke børn er ikke som børn er flest. De adskiller sig fra andre børn allerede fra fødslen af. Jeg hører ofte forældre fortælle at deres barn helst vil sove på maven eller at de vil sove i mors arme og nægter at ligge for sig selv, når de er helt små.

Mit bedste råd er:

Følg din mavefornemmelse

Det kan næsten ikke understreges nok, for hvis du forsøger at følge de gængse råd fra sundhedsplejersker, bøger og lignende, så vil dit barn reagere negativt og du vil få flere problemer end løsninger.

Rådene fra fagpersoner og familie er mange: Små børn kan lide vuggedøden hvis de sover på maven. De kan ikke vænnes af med at sove i mors arme hvis du har gjort det fra starten af. Småbørn skal have skemad når de er fire måneder (hvis det er bedstemors råd) eller 6 måneder hvis det er sundhedsplejerskens og de nyere bøgers. Små børn må ikke bæres for meget i bæresele og de må ikke ligge med bøjet ryg i slyngen, siger uvidende der udtaler sig om slyngebrug. Man må ikke sove i samme seng som sit barn for så vænner man det til noget forkert og andre siger at man skal sove i samme seng for at barnet får mest tryghed og bliver stimuleret af mors hjerterytme og de må endelig ikke vende udad i bæreselen eller sidde op i barnevognen før de er 4 og 6 måneder. Den 1-årige skal altså lære at hun ikke må kravle i sofaen og den 3-årige skal kunne sidde pænt og spise for ellers får han det aldrig lært.

Der er så mange råd og de seneste år er mange af dem endda blevet modstridende. Jeg tror på at mødre (og engagerede fædre) er udstyret med en fremragende evne til at fornemme hvad der er bedst for netop deres barn. Lyt til historierne i bøgerne og fra fagpersoner og familie, men brug kun det du finder rigtig for dig og dit barn.

Lidt om hvad der virker for denne mor

Et par ord fra en mor til et signalstærkt  barn. Hvad virker for hende?

Mine ideer til overlevelse med en 1 måneders baby lyder således:

Brug en slynge eller køb en slyngevugge (søg på google) - den er GENIAL til at få de små til at sove... find en bamse eller sutteklud som du lader din mælk dryppe på så baby kan få den med i vuggen, så der dufter trygt af dig. Sov med den lille ved siden af dig i sengen (hvis det er et barn der har brug for tæt kontakt).

Ellers virker kraftige vuggebevægelser her - helst med en stofklud eller et lille tæppe svøbt omkring. Jeg er ved at være i supertopform i ben og arme - hehe - Afledning virker også. Et lille klap på ryggen midt i brokkeriet fra baby. En skør lyd hvis baby bliver for højlydt. Et lille hop midt i det hele, mens du går og vugger...

En anden ting der virker er at være sikker på sig selv - hvis bleen er skiftet, der er givet mad og du hat tjekket at intet strammer/generer så er det tid til at sige højt og tydeligt til baby at nu er det altså sovetid... Du må gerne lyde lidt fast i stemmen - baby kan ikke få lov til at bestemme alt selv, for de er simpelthen for små til at kunne beslutte at det er sovetid - det er du som forælder nødt til at lære dem - ligesom du ville gøre med et lidt større barn. Ingen forventer at en to-årig kender sin sengetid, så hvorfor skulle en lille baby? Stol på dig selv. Hvis du er sikker på at baby er træt, så insister på at det er sovetid. Din sikkerhed smitter af på baby som kan falde trygt til ro når mor styrer verden.

Husk at du altid skal være tydelig med hvornår det er nat og hvornår det er dag. Faste rutiner ved aftenstide, som varsler at det er sengetid snart. Dæmpet lys om natten og helst intet bleskift medmindre der er afføring i. tal kun hviskende og virk kedelig :) Rutine kan sagtens være at sidde stille og se tv med dæmpet lys og ro i hjemmet. Faste rutiner er IKKE at holde fast på rutinen selvom barnet bliver ked af det - Faste rutiner der gør barnet trist må ændres. 

Held og lykke

og PS: jeg synes altså at der burde være en gruppe for os som har særligt krævende børn, for det er SÅ hårdt ind imellem.

1 - 1½ år: Inddrag barnet

Det signalstærke barn har en stærk vilje og et stort ønske om at kunne tingene selv. Hvis barnet hele tiden begrænses bliver det ulykkeligt, og forsøger selv at finde udfordringer og så ender vi med et barn der putter alverdens ting i toilettet dagen lang eller klatrer op til den forbudte køkkenskuffe med knivene i hver gang du ser den anden vej. 

Børn vil så gerne samarbejde – De er født til at efterligne de voksne og de større børn, for sådan er de nærmest programmeret fra fødslen – Hvordan skulle de ellers kunne lære så meget på så få år. 

Selv som helt spæde forsøger børn at efterligne mors mundbevægelser og ansigtsudtryk. 

Når barnet er 1 ½ år kan efterligningerne virke irriterende når barnet tager vasketøjet ud af vaskemaskinen lige efter at du har lagt det ind eller smider hele rullen med wc-papir i toilettet, men i virkeligheden er det bare udtryk for at barnet prøver at blive selvstændigt ved at efterligne dig. Barnet har bare ikke lige forstået at vasketøjet skal vaskes inden man tager det ud eller at det ikke er hele toiletrullen der skal i toilettet.

Det signalstærke barn er ofte meget aktivt dagen lang og derfor bliver der efterlignet og afprøvet rigtig mange ting. Sammenholdt med ekstrem viljestyrke, nysgerrighed og vedholdenhed så kan der kun blive en potentiel hysteribombe ud af at begrænse hele tiden. 

Støt i stedet barnet i at blive ældre og deltage i mere på den gode måde. Køb en skammel så barnet kan nå op til håndvasken og selv vaske fingre og børste tænder (med lidt hjælp). Brug en stol i køkkenet så barnet kan stå og være med til madlavningen. Lad barnet smage på madvarerne – også selvom det er rå broccoli eller røget bacon. Lad barnet få et stykke dej at ælte selvom barnet piller det i småstumper og spiser lidt af det. Sørg for at barnet kan nå sin jakke og sine sko, så det selv kan være med til at gøre klar til gåtur. 

Tak barnet for hjælpen når det har taget al vasketøjet ud af maskinen og put det i igen når barnet er gået.

Inddrag barnet i det der skal ske: ”Kom og læg dig her – du skal have ren ble på” eller bed barnet om at hente en ble selv. Forstår det endnu ikke, så tag barnet i hånden og hent bleen sammen med det.

Lær dit barn at åbne sin madkasse selv og vis det hvordan det kan tage sin ble af selv. Giv barnet støvsugerhovedet og lad det støvsuge lidt mens du tager hjørnerne med røret. Fortæl også om det du selv gør.

At inddrage barnet så meget som muligt i dagligdagens gøremål kan forebygge mange hidsighedsanfald og det kan hjælpe barnet så det ikke føler sig betydningsløst men i stedet opbygger et stærkt selvværd, hvor det kan føle sig som en del af familien. 

1-1 ½ år : At finde mening med sengelægningen

Det kan være hårdt at bruge en time eller to hver eneste aften på at lægge barnet i seng. Men husk at det er givet rigtig godt ud. Når barnet bliver ældre vil du få et barn, der glæder sig til at ligge i sin seng og som trygt går til ro på meget selvstændig vis. 

Alle mine børn har fået læst bog og sunget sang hver eneste aften i denne alder og jeg har siddet og strøget dem over ryggen eller holdt dem i hånden til de faldt i søvn. Ved to årsalderen har de to ældste lagt sig til at sove uden at kny og de elsker stadig at komme i seng, fordi de og hele deres krop forbinder sengen med noget særligt rart og trygt. Du kan dog roligt fortsætte boglæsning og sengekantssnakken indtil barnet selv siger stop. I en hektisk hverdag kan dette frirum om aftenen føles som dagens højdepunkt, hvor du føler dig tæt på dine børn og de på dig – Det er kvalitetstid af kaliber.

Mange signalstærke børn er så over-opmærksomme at du ikke kan få mulighed for at sidde med et blad eller en bog ved barnets seng, mens du venter på at det falder i søvn. Barnet er simpelthen for nysgerrigt og vil konstant forsøge at rejse sig for at få fat i bladet eller få din opmærksomhed. 
Ofte virker det bedst at lade som om man selv sover og blidt skubbe barnet lidt væk hvis det forøger at klatre ovenpå dig. Man kan også sidde på en stol med lukkede øjne og siden til barnet – De færreste signalstærke børn kan acceptere at du vender ryggen til – Hør for eksempel en lydbog. Det er guld værd at føle at man får læst lidt selvom det hele er så presset – også selvom man må stoppe og tænde lydbogen halvtreds gange fordi barnet forstyrrer. 
Du kan også have en lille notesblok liggende, så du kan notere lidt ned hvis du kommer i tanke om noget smart til jobbet eller lignende. 
Eller du kan ligge/sidde med lukkede øjne og nyde den ro aftenen bringer. Hold fast i at det giver dig lidt afslapning selvom den lille ’driller’ hele tiden – Du slipper for opvask, tøjvask, støvsugning, job, indkøb, de andre børn og meget andet i disse timer – Prøv at nyde det lidt. 
Du kan også udnytte tiden til at lave små mavebøjninger eller knibeøvelser og dermed få trænet lidt. På den måde kan man gøre timerne med sengelægning lidt meningsfulde trods alt.