Et par ord fra en mor til et signalstærkt barn. Hvad virker for hende?
Mine ideer til overlevelse med en 1 måneders baby lyder således:
Brug en slynge eller køb en slyngevugge (søg på google) - den er GENIAL til
at få de små til at sove... find en bamse eller sutteklud som du lader din mælk
dryppe på så baby kan få den med i vuggen, så der dufter trygt af dig. Sov med
den lille ved siden af dig i sengen (hvis det er et barn der har brug for tæt
kontakt).
Ellers virker kraftige vuggebevægelser her - helst med en stofklud eller et
lille tæppe svøbt omkring. Jeg er ved at være i supertopform i ben og arme -
hehe - Afledning virker også. Et lille klap på ryggen midt i brokkeriet fra
baby. En skør lyd hvis baby bliver for højlydt. Et lille hop midt i det hele,
mens du går og vugger...
En anden ting der virker er at være sikker på sig selv - hvis bleen er
skiftet, der er givet mad og du hat tjekket at intet strammer/generer så er det
tid til at sige højt og tydeligt til baby at nu er det altså sovetid... Du må
gerne lyde lidt fast i stemmen - baby kan ikke få lov til at bestemme alt selv,
for de er simpelthen for små til at kunne beslutte at det er sovetid - det er
du som forælder nødt til at lære dem - ligesom du ville gøre med et lidt større
barn. Ingen forventer at en to-årig kender sin sengetid, så hvorfor skulle en
lille baby? Stol på dig selv. Hvis du er sikker på at baby er træt, så insister
på at det er sovetid. Din sikkerhed smitter af på baby som kan falde trygt til
ro når mor styrer verden.
Husk at du altid skal være tydelig med hvornår det er nat og hvornår det er
dag. Faste rutiner ved aftenstide, som varsler at det er sengetid snart. Dæmpet
lys om natten og helst intet bleskift medmindre der er afføring i. tal kun
hviskende og virk kedelig :) Rutine kan sagtens være at sidde stille og se tv
med dæmpet lys og ro i hjemmet. Faste rutiner er IKKE at holde fast på rutinen selvom barnet bliver ked af det - Faste rutiner der gør barnet trist må ændres.
Held og lykke
og PS: jeg synes altså at der burde være en gruppe for os som har særligt
krævende børn, for det er SÅ hårdt ind imellem.
